Fødselsfotografering


Jeres største øjeblik for evigt

Ofte, når jeg fortæller at jeg fotografere til fødsler. Bliver der enten rynket lidt på næsen eller udbrudt et wow hvor fantastisk. Nogle siger, ej er der virkelig nogen der vil have billeder af det?
For nogen kvinder er det dybt traumatisk at føde, for andre er det fuldstændigt og aldeles en lykkerus. Vi kvinder er alle helt forskellige, også når vi skal føde.
En fødselsfotografering handler ikke om, at se fødslen fra jordemoderens perspektiv – med mindre det er det der er aftalt. Det handler både om at kunne finde ro i oplevelsen. Om at kunne genkalde sig, de gode stunder i det hårde arbejde og mest af alt, holde øjeblikkets lykkerus af forelskelse i live.

Det er ikke fordi, vi bliver mindre forelsket i vores børn, som tiden går. Nej, men der er ret god evidens for at sige, at billeder er en vigtig del i at huske de situationer vi har været i. Når vi ser et billede af fra fx barnedåben, så er det vi husker ikke, at der blev taget et billede, med selve oplevelsen af den barnedåb. Så at få taget billeder under fødslen er med til lade oplevelsen leve i vores minder. Generelt er billeder med til at lade vores minder leve i os.

Jamen, hvad nu hvis man ikke vil huskes på sin fødsel, fordi det var en traumatisk omgang. Det kan man jo ikke vide før bag efter?
Hvis en fødsel ender med at blive traumatisk, og sætte sig som et fødselstraume – så er efterbearbejdningen fantastisk vigtig. Et fødselstraume kan resultere i mange udfordringer i rollen som mor, og far.